Grønnegården Tarm

1. november 2022

Anne Mette Navne Rye

Nej

Ja

Punktet gennemgås og giver ikke anledning til yderligere bemærkninger.

Grønnegården er godkendt til 25 børn fordelt på 6 vuggestuebørn og 19 børnehavebørn - altså 25 børn i alt. Alle børn færdes i hele institutionen - både ude og inde - mellem hinanden. Der er ingen fysisk opdeling. De sidder sammen når vi spiser, tager på ture sammen, leger sammen, deler garderobe, badeværelse og legeplads. Personalet er dog bevidste om, at vuggestuebørnene fra tid til anden har tid for sig selv, enten ved at børnehavebørnene selv er på tur, eller vi går ind/ud kun med vuggestuebørnene.

Vi har valgt denne opdeling af børn både ud fra pædagogiske overvejelser men også ud fra praktiske og erfaringsmæssige overvejelser. Vi udnytter pædagogtimerne bedre ved at lave denne opdeling, da der ikke opstår tidspunkter på dagen, hvor en gruppe pædagoger er uden børn.

Børn lærer af børn - og det går begge veje: små lærer af store og de store lærer af de små. Der sker en social læring på tværs af alder. Vi har erfaret, at det giver opmærksomme børn. De store børn ved, der er små børn på gulvet, og at de derfor skal passe på. De tager hensyn, når de færdes rundt omkring i huset og i haven. Når vi spiser, hjælper de ældste børn de yngste, og det vokser de af. Til gengæld har de yngste børn nogle gode rollemodeller, de kan imitere både hvad angår leg, men også sproglige rollemodeller.

Vi evaluerer løbende på vores organisering, da vi er bevidste om, at det også kan være udfordrende for de yngste børn at skulle "følge med". Tilbagemeldinger fra forældre er, at de er glade for organiseringen og ligeledes har pædagogiske konsulenter fra PPR givet deres mening til kende, når de har været i huset. Det har kun været positivt, da de har set, hvordan de ældste børn tager hensyn og lærer at håndtere konflikter på andre måder.

For at sikre at vuggestuebørnene får ro og tid til sig selv bliver vi hjemme med dem ved forskellige arrangementer eller går ind/ud med dem.

Organiseringen af børnegruppen er velovervejet og pædagogisk intentionel. Punktet giver ikke anledning til yderligere bemærkninger.

Vi har ikke haft en legepladsinspektion på Grønnegården, da vi ikke har haft legeredskaber. Nu har vi tre legehuse.

Sidste storm ødelagde døren til det af legehusene, der havde en dør. Døren blev straks fjernet. Skulle der opstå skader, får vi dem selv udbedret eller får hjælp fra de lokale eller en forældre.

Vi bruger haven til andet end legeplads. Det er nemlig også her vi har vores dyr. Børnene lærer at omgås dyr og tage ansvar for, at dyrene har det godt. Ligeledes har vi forskellige bede rundt omkring i haven som skal beplantes, passes og høstes i løbet af året. Også her lærer børnene at tage ansvar både for egen men også for andre. Ser et af de større børn et lille barn plukke umodne jordbær er de straks henne og flytte det lille barn.

Vi har fået legehuse på legepladsen ved siden af sandkassen. Hertil er der kommet dukker med tilbehør, køkkenudstyr og andre ting som benyttes både i husene men også i sandkassen.

Vi har en overdækket terrasse med en kommode der blandt andet indeholder tegnepapir og farver. Her står også en kasse med forskellige havespil. Børnene kan selv tage alle tingene. For tiden har vi oprettet en købmandsforretning i hjørnet.

I skoven - som ligger få meter væk - er der andre muligheder: bålplads, vi har en hytte, mudderkøkken. Der er selvfølgelig også mulighed for at klatre i træer, og vi er i gang med tre huler og en labyrint (som bliver lidt kedelig nu, hvor bladene falder af buske og træer).

På stien udenfor Grønnegården cykler børnene på egne cykler. De yngste børn kører som regel på scootere, vi har på Grønnegården.

Savner vi yderligere udfordringer tager vi ind til Tarm og bruger legepladserne der.

I følge bygningsreglementets §357-368 er det lovpligtigt at gennemføre en årlig hovedinspektion af legepladsen og, at der gennemføres rutinemæssig samt kvartalseftersyn internt. Punktet drøftes og leder er opmærksom på, at dette skal efterleves fremadrettet.

2 semirarie uddannede pædagoger

1 seminarie uddannet pædagog med pædagogiske diplom moduler

1 seminarieuddannet pædagog med pædagogiske diplom moduler, sprogvejleder uddannelse, vejleder for studerende og PA

1 medhjælper uden pædagogfaglig uddannelse

Vi modtager gerne studerende men er desværre ikke blevet en tildelt i denne omgang

Ja

Det bemærkes, at andelen af uddannet personale er meget høj i Grønnegården. Langt over 50% som beskrives i godkendelseskriterierne for privatinstitutioner og over den kommunale politiske målsætning på 70/30.

Vi har haft en pædagog på diplom i år, og hun skal afsted igen til næste år. Det har været - og det næste bliver forhåbentlig også - en relevant uddannelse for vores institution. Vi fik opdateret og sat fokus på en viden. Det første modul var muligt at følge med i for leder, hvilket gav en god effekt, når det kom til vidensdeling.

Vi deltager i de netværk der findes, og som er tilgængelige for os, for også at hente viden her.

Vi har et ønske om at uddanne en motorikvejleder.

I Grønnegårdens tid: leg, læring og kreativitet og 1.000-dages puljen - en bedre start på livet

Punktet gennemgås og giver ikke anledning til yderligere bemærkninger.

Det sidste halve år har sygefraværsprocenten været på 1,76%

Vi er i et lille hus og har ikke mulighed for at trække på personalet på blå stue, hvis det kniber lidt på rød stue - det ved vi alle. For selvfølgelig har vi prøvet at mangle personale. Vi sætter ord på vigtigheden i, at alle kommer på arbejde for at kunne føre vores mål ud i livet: sprog, nærvær og fællesskab.

Som ledelse er vi opmærksomme på, at alle personaler føler ejerskab og ansvar overfor Grønnegården ved at give frihed under ansvar til de projekter og idéer, de har. Det betyder, at alle ved: hvis jeg ikke kommer i dag, kommer jeg ikke videre med mine planer - og det gør de andre heller ikke.

I personalegruppen er vi er opmærksomme på hinandens humør og overskud, og vi har en kultur i huset nu, hvor vi kan sige til hinanden, hvis dagen ikke er for god eller hvis noget fylder for én. Den gode kultur blandt de voksne, er uden tvivl med til, at tingene fungerer godt i løbet af dagen - også praktisk.

Punktet gennemgås og giver ikke anledning til yderligere bemærkninger.

Det har vi ikke haft i Grønnegårdens tid. Vi vil undersøge om der er andre institutioner, der skal have et førstehjælpskursus, så vi kan gå sammen med dem om udgiften.

Punktet gennemgås kort. Det er ikke et lovkrav, men en anbefaling, at der gennemføres førstehjælpskurser cirka hvert 2-3 år som en forebyggende sikkerhed.

Ingen - vi sendte alle 5 i skole

Vurderingen foretages sammen med forældrene. Hvis det er os, der bringer det på bane, sker det ud fra vurderinger om barnets modenhed, og om det kan have gavn af endnu et år i børnehave.

Desuden taler vi med PPR om det i forbindelse med samarbejdsmøder.

Der laves en handleplan, som også forældrene får. Barnet deltager i skoleforberedende aktiviteter sammen med resten af gruppen, der skal i skole det pågældende år. For det skoleudsatte barn vil der være en del gentagelser. Er der beskrevet konkrete handlinger i handleplanen vil vi arbejde med disse. Forældrene inddrages ved at afholde samtaler, og vi evaluerer på handleplanen.

Vi vender muligheden for at kontakte PPR.

Punktet gennemgås og praksis for håndtering af skoleudsættelse vil leve op til folkeskolelovens §34 om skoleudsættelse og Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer på området. Punktet gennemgås og giver ikke anledning til yderligere bemærkninger.

• vi har mulighed for at ændre indretning efter behov

• vi skelner ikke mellem ude og inde men bruger begge steder som en del af vores rum - blandt andet til værksteder

• vi bliver aldrig mange samme sted, fordi vi bruger uderummet og tager på tur

• legetøj står så børnene kan nå det og der er orden - tingene har en plads

• det er tydeligt hvad rummene skal bruges til

• vi vil udnytte uderummet bedre - vi vil indrette det, så der opstår flere rum med flere muligheder for leg

Data fra leders, tilsynsførendes og observationspædagogs observationer i forbindelse med tilsynet

gennemgås og drøftes til mødet med fokus på kvalitet og de områder, der kan udvikles. Generelt er der

sammenfald med det observerede og enighed om udviklingspotentialer. Nedenstående er tilsynsførendes kommentarer, anbefalinger og opfordringer til det observerede, som det fremgik på observationsdagen.

Grønnegården Tarm er aldersintegreret privatinstitution med plads til 27 børn. Som udgangspunkt organiseres børnene aldersintegreret indtil cirka middag, hvorefter de typisk opdeles i aldershomogene grupper i form af de ældste, 2 mellemgrupper og de yngste børn. Om eftermiddagen organiseres børnene igen aldersintegreret. Børnehuset er ca. 5 år gammelt med en plantegning af to store rum kaldet stuen og køkkenet, fælles indgang og garderobe samt et mindre kontor. Her ud over toilet og puslefaciliteter. De store rum er multifunktionelt indrettet, hvoraf det ene primært fungerer som fælles grupperum indrettet med flere lege- og læringsmiljøer og det andet som køkken og fælles spise og samlingsrum med lille legemiljø i den ene ende. I forbindelse med børns sovetid inddrages fx stuen

til sovesal og køkkenet tages i brug af de ældste og andre børn, der ikke sover og/eller efterhånden, som de vågner, hvilket fordrer en særlig opmærksomhed på, hvad rummene kan og skal understøtte på forskellige tidspunkter. Stuen og køkkenet er lyse rum udsmykket med børnedekorationer, plakater og andet pynt til stimulering af leg og læring. Der står stueplanter i stuen og i vindueskarmen i køkkenet, der er akvarium, lænestol og lignende, hvilket bidrager til et hjemligt æstetisk udtryk. I stuen er der arbejdet med at afgrænse rum i rummet med fx rumdelere, og der er skabt tematiserede legeområder, hvor legetøjet tydeligt opfordrer til og vedligeholder fx køkken- og billege. Der er tilstrækkeligt legetøj og materialer som dukker, biler og parkeringshuse, puslespil og bøger, div. køkkensager og legoklodser tilgængeligt for børnene opbevaret i reoler, kurve, bokse, på hylder, i børnemøbler mv. På dagen

observeres børn til at tage de tematiserede legeområder og øvrige miljøer, såvel som ved borde og under borde flittigt i brug, som observeres til at kunne understøtte flere forskellige lege- og aktivitetsformer af både længerevarende og fordybet karakter med og uden voksne. Der ses også variationer i kvaliteten fra fx morgen til eftermiddagsstund, hvor fx nogle børn gerne vil hoppe i sofaen samtidig med, at andre gerne vil lege på gulvet nedenfor, hvilket nødvendigvis forstyrrer hinanden. Desuden måtte der ikke hoppes i sofaen. Det anbefales i den sammenhæng at fortsætte opmærksomheden på at udvikle multifunktionaliteten således, at de lege og læringsmiljøer lokalerne stiller til rådighed, justeres og indrettes alt afhængigt af de forskellige behov og forudsætninger, det skal kunne stimulere i løbet af dagen. Det anbefales ligeså at styrke afskærmningen således, at lege og aktiviteter kan foregå samtidig uden at indtryk, støj og lignende forstyrrer hinanden.

• børnene leger på tværs af alder med mulighed for at lære af hinanden

• vi veksler mellem voksen- og børneinitieret aktiviteter

• vi følge børnenes spor og engagement med mulighed for ex at tage på cykeltur, hvis nogen foreslår det

• vi er på gulvet hvor legen leges

• vi arbejder i små grupper, hvilket blandt andet giver muligheder for samtaler

• vi vil have mere struktur på vores hverdag dog uden at miste spontaniteten, da den giver os mulighed for at følge børnenes spor og engagement.

• vi arbejder ikke lige meget med læreplanstemaer. Vi skal blive bedre til at inddrage de kulturelle udtryksformer som drama og musik

I grønnegården observeres flere vokseninitierede aktivitetslege og aktiviteter i løbet af dagen som fællessamling; samling med sanglege for de yngste; afslapning med musik og højtlæsning; skoleforberedende aktivitet og dyrepasserordning, som er en fast rutine. Der blev ligeså planlagt tur til biblioteket og tur i skoven, hvor sidste blev observeret. I aktiviteterne sås en god kontakt mellem voksne og børn, som sås til at være engageret, i god kontakt og til at opleve aktiviteterne som motiverende og meningsfulde. Der blev også observeret situationer, hvor børn tabte motivationen, da aktiviteten var for let eller svar i forhold til deres behov og forudsætninger. Fx i fællessamling sås

børnehavebørnene som deltagende og optagede, hvorimod de yngste tjekkede ud. På den baggrund anbefales det, at styrke opmærksomheden på at justere og forandre aktiviteten, respons og bekræftelse løbende, hvor børnene er aldersintegreret og/eller at sikre forskellige aldersrelevante tilbud i de tidsrum, hvor børn fx samles i køkkenet. I løbet af dagen sås børn og voksne i forskellige længerevarende og fordybede legeformer på gulvet, ved borde og i skovbunden, hvor de voksne deltog relevant både aktivt og mere perifert. Når de voksne også faciliterede lege til de forskellige legemiljøer, fungerede det godt i forhold til at beskytte og ligeså fodre lege. På dagen observeres det også, at lege forstyrres ved at børn må gå fra og til fx sofaområdet gennem bilområdet, ligesom det ses, at traktorlege udvides til en stor del af gulvarealet gennem klodser, der er stillet op ved det store vindue. Der er pt. ikke et indendørs legemiljø til lege og aktiviteter af høj aktivitets- og stemningsniveau, hvorfor anbefalingen også omfatter til legemiljøer udendørs. Her kan det gode arbejde med at afskærmning af rum i rummet ligeså styrkes således, at lege beskyttes fra andre lege, gennemgang og lignende. Det anbefales, at undersøge, hvilke legeformer og aktiviteter legetøj og materialer lægger op til på samme sted - både i forhold til at se, om rummet kan understøtte det og ligeså, om legestemninger mv. kan foregå side om side.

• vi arbejder i små grupper med mulighed for at styrke/dyrke relationer

• vi har et lille sted med få voksne, hvilket betyder, at børnene aldrig er sammen med én, der ikke kender dem godt. At kende et barn godt betyder for os, at vi kender til deres privatliv (ex viden omkring deres familie, kæledyr, fritidsaktiviteter, hvilket legetøj de kan lide)

• de voksne er der, hvor børnene leger

• vi er fysiske i vores relationer med børnene

• opmærksom på vi ikke underkender børnene - tale mere anerkendende

• opmærksomme på børn der leger selv - sikre os, at det er et valg barnet har gjort, og at det ikke har brug for hjælp til at komme ind i en leg med andre

I Grønnegården Tarm ses mange gode relationer og relationssamspil mellem børn og voksne præget af pædagogisk, fysisk og følelsesmæssig omsorg gennem hele dagen. Børnene aes på ryggen, nusses i håret og i tilfælde af, at de bliver kede af det eller frustreret, er der en voksen til rådighed med støtte og anerkendelse af, at denne i nogle tilfælde skal være en bestemt. De voksne ses til at rette deres engagement og opmærksom mod børnene og møde dem som individer med navns nævnelse og referencer til den personlige og private omverden. De voksne ses som interesserede i børnene og lydhøre over for dem og det, de initierer samt bringer i spil, og der høres ofte kommunikation og snak om det, der lige sker, hverdagssituationer og/eller læringsstyret temaer. Særligt i spisesituationer høres der jævnligt dialoger over flere turtagninger, hvor der spørges uddybende ind til børnenes

oplevelser og forklaringer. Når dialogen tilføjes åbne spørgsmål, som kalder på børnenes refleksioner og udvides til at foregå mellem børnene frem for primært mellem barn/voksen, fungerer det ekstra godt, og det anbefales, at styrke opmærksomheden på brug af åbne udvidende spørgsmål i nogle af de mange aktiviteter, hvor der i forvejen er god kontakt og mulighed herfor. I samme situation ses vuggestuebørn til at deltage mere perifert og ordløst, da opmærksomheden rettes primært mod de ældste. Det anbefales i den sammenhæng, at styrke opmærksomheden på bekræftelse og respons på det funktionelle sprog, mimik, fagter, gestik mv. således, at både behov, intentioner mv.

undersøges og understøttes.

Vores faglige retning bliver ofte nævnt, bragt på bane og debatteret til personalemøder. Som ledelse er vi meget optaget af, at den faglige retning følges og tager fat i de situationer, hvor den ikke følges. Derfor er det også tydeligt for personalet, hvad den faglige retning er.

I vores hus er ledelsen med på gulvet, hvilket betyder at vi har alle muligheder for at gå foran som det gode eksempel, og vi er lige i nærheden, hvis nogen kommer i tvivl. Vi støtter og hjælper gerne med at træffe de svære beslutninger.

Vores faglige retning - eller dele af den - er som regel med til debat, når vi afholder forældremøde en gang om året.

Inder tilsynsdialogen uddybes det, at arbejdet med udvikling og/eller forandringer bydes velkommen generelt. Medarbejderne og ledere bakker hinanden op og projekter får hurtigt ben at gå på. Det drøftes, at opmærksomheder fra praksis og observationer med fordel kan anvendes som udgangspunkt for evaluering og det fremadrettede arbejde med praksisudvikling. Der rettes en opmærksomhed på medarbejderinvolvering. Under tilsynsmødet gennemgås kerneelementerne kort i faglig ledelse med fokus på konkretisering af faglige mål på både børne, struktur, medarbejder og lederniveau; indhentning af viden samt løbende italesættelse og fremhævning af det der lykkes. Vigtigheden af at sætte medarbejdernes ressourcer og viden i spil til alle formål.

Når en af personalet har været på netværk, til temadag, på kursus eller uddannelse, sætter vi tid af på det næste personalemøde til at vedkommende kan dele den viden, hun har tilegnet sig. Det kan også være en af os har læst en bog, en undersøgelse, eller en artikel, hun vil dele. Dette gøres ligeledes på et personalemøde, og bogen eller artiklen kommer frem, så alle kan få fornøjelse af den.

Vi sparrer og reflekterer sammen i hverdagen - også her bliver ny som gammel viden bragt i spil.

I forbindelse med første diplom modul afholdt vi et IGLO møde. Det betød, vi havde en plan for forløbet både før, under og efter uddannelsen. Dette vil vi gøre igen inden næste diplommodul til foråret.

Læs gerne bemærkninger under punkt 4.2.1.

Som nævnt afsætter vi tid på personalemøder til at dele viden. Her sker også sparring og refleksioner. Vi afsætter med jævne mellemrum tid til planlagte refleksioner, som ender ud i en SMTTE både over aktiviteter men også over hverdagssituationer.

Der sker sparring og refleksioner i dagligdagen, når en af os vender en situation med de andre. Det kan både være hun har oplevet noget dejligt, men det kan også være en situation, hun gerne ville have håndteret anderledes.

Læs gerne bemærkninger under punkt 4.2.1.

Vi er ikke overraskede over at 7% er utilfredse med de fysiske rammer. Det er nogle valg, vi har gjort og som vi mener, vi gør opmærksomme på, når forældre besøger eller vælger vores institution. Vi kan overveje, om vi gør nok opmærksom på det.

At 3% er utilfredse med samarbejdet med personalet kommer bag på os. Vi har delt det med forældregruppen til et forældremøde og bedt dem enten komme til os eller henvende sig til forældrebestyrelsen. Hvor gerne vi end vil, er det ikke nemt at ændre på noget, vi ikke kender til. Ligeledes er der ikke tilfredsstillende for os som ledere af et dagtilbud, at flere forældre føler sig 'hverken/eller' med hensyn til alle punkter.

Det bemærkes, at resultaterne af forældretilfredshedsundersøgelsen er meget flotte. Punktet gennemgås og giver ikke anledning til yderligere bemærkninger.

Ja

Vi har udarbejdet en samlet pædagogisk læreplan, som tager udgangspunkt i vores organisering.

Ja - vi er netop i gang, og den skulle gerne være offentliggjort inden tilsynet

1. september 2022 er den evalueret på en pædagogisk dag, hvor hele personalet deltog

Ja - ellers bliver den det snarest

Krav om udarbejdelse af læreplan efterleves i Grønnegården. Læreplanen er ikke evalueret og offentliggjort i juli 2021, men vil være det forinden næste evalueringskrav til juli2023. Det er ikke et lovkrav, at benytte en bestemt skabelon til den skriftlige evaluering, men det anbefales at anvende 2019 skabelonen i Hjernen og Hjertet..

Vi arbejder hovedsageligt i små grupper for at sikre os, at alle børn bliver både set, hørt, forstået og taget alvorlig. I den lille gruppe arbejder vi ud fra vores pædagogiske retning og giver tid til leg og aktiviteter. Her dannes og styrkes relationer til barnet og børnene imellem.

Også i løbet af resten af dagen har vi de ni elementer med. Vi arbejder med det under leg, ved fælles aktiviteter og i rutinerne.

Vi tager individuelle hensyn, så når eksempelvis et barn er træt får det lov at sove uanset tidspunktet på dagen.

Vi er særligt - og forhåbentlig altid - optaget af vores pædagogiske retning, da den danner grundlag for, hvordan vi arbejder med vores pædagogiske læreplan.

Vi har en særlig optagethed af at arbejde med sproget - ikke mindst fordi vi har en sprogvejleder i huset, som er med til at sætte retning for sproglig opmærksomhed i hverdagen.

Vi er meget ude, da en del af vores arbejde også er baseret på vores dyr, og det vi dyrker, og det der bliver dyrket på markerne omkring os.

Vi evaluerer "større" emner, som gælder hele huset fælles på personalemøder eksempelvis maddage, afslapning, SOS-fadderskab, handleplaner.

Arbejder vi i små eller mindre grupper, evalueres der også i den lille gruppe i første omgang. Evalueringen deles på personalemøder.

Vi har meget løbende evaluering i hverdagen - det kan være gode råd eller vejledning til eget arbejde eller egne handlemåder.

Vi har ikke opdelt børnene i vores organisering, hvilket betyder at de får lov at lære af hinanden på tværs af både køn og alder. Alle har en del og funktion i at "drive" gården - det være sig alt fra indkøb, rydde af bord, ordne vasketøj, til passe dyr og køkkenhave. Alle er nødvendige, og deres indsats betyder noget for fællesskabet.

Vi er af den opfattelse, at børn kan selv, hvis de får lov til at prøve og øve sig. Der er som regel en voksen lige i nærheden, som kender barnet godt og som vil hjælpe eller guide barnet, hvis der skulle blive brug for det.

Vi deler i mindre grupper både for at styrke/dyrke fællesskaber, men også for at give plads til den enkelte. I den lille gruppe bliver det nemmere at følge barnets spor.

Vi har høj grad af medbestemmelse, blandt andet valget om barnet vil lege inde eller ude og med hvem. Også her bliver det i den lille gruppe nemmere at lytte til børnenes idéer og føre dem ud i livet på demokratisk vis.

Læring sker gennem oplevelser og sprog og ved selv at være aktør. Dette sikrer vi sker ved, at børnene er i små grupper sammen med en voksen, der kender dem. Her er mulighed for at følge børnenes spor og på demokratisk vis tage udgangspunkt i deres idéer.

Vi har lavet en børnemiljøvurdering. Efter at have vendt den på et personalemøde og derefter et forældrebestyrelsesmøde, havde vi den også med på et forældremøde. Vi har sat mål for tiltag for at udbedre de laveste scorer i vurderingen.

Vi lægger vægt på den almene dannelse: at vi holder bordskik, at vi siger hej, når der kommer gæster på Grønnegården, at vi ved, hvordan vi skal gebærde os, når vi er i det offentlige rum som for eksempel Seniorgården og biblioteket.

Vi giver plads og tid til leg hele dagen, uanset hvor vi er - det være sig på Grønnegården eller på tur ud i lokalområdet. Vi voksne opholder os der, hvor legen leges. Vi sidder på gulvet eller er med udenfor klar til at støtte, guide, inspirere. Vi er bevidste om den balancegang, der er mellem at blande os eller trække os, så vi også giver plads til at konflikter håndteres af børnene selv eller til at gribe ind, hvis eksempelvis et barn ekskluderes.

Vi veksler mellem børneinitierede og vokseninitierede lege og aktiviteter, så vi både går bagved, ved siden af og foran børnene. Vi giver tid og mulighed for, at børnene selv kan fordybe sig, men også til at vi kan fordybe os sammen med børnene.

Vi forsøger ikke at ødelægge legen med afbrydelser på grund af "voksen-ting".

Vi lader børn lære ved at gøre dem aktive og lade dem bruge deres sanser. Når vi læser til afslapning, bruger vi metoderne fra dialogisk læsning ved for eksempel at spørge børnene: "Hvad tror I så, der sker på næste side/i morgen?", "Hvorfor tror I drengen ser ked ud af det?". Vi giver børnene tid til at øve sig på det, der er svært og støtter dem i deres nærmeste udviklingszone ved at blive hos barnet og guide det, hvis det har brug for det.

Vi veksler mellem børneinitierede og vokseninitierede aktiviteter. Vi tror på, at når de voksne er eller bliver optaget af noget, smitter det af på børnene. Vi er nysgerrige og undersøgende sammen med børnene. Når vi tager på tur, er det nogle gange for at undersøge eller lære noget bestemt (ex en tur ud til udkigstårnet for at se på fugle) andre gange lærer vi af det, vi møder (ex en fødende ko på marken).

Når vi holder samling, er det med fokus på sprog. Her er børnene delt i grupper efter alder, og hvad de har brug for at øve sig. Også her er vi bevidste om at gøre dem aktive. Ikke bare med sproget men også med kroppen.

Vi gør børnene bevidste om, at der er forskel på dig og mig for at øge deres selvindsigt. Vi sætter ord på det, de er gode til, men også det de ikke altid sejrer i. Det kan være et barn, der ikke selv kan lyne sin jakke eller ikke kan løbe så hurtigt, som de andre. Vi snakker om, at der er noget barnet er god til, og andet det ikke mestrer endnu men må øve sig på. Derfor er det også helt i orden at tabe både i konkurrencer og i spil.

I vores organisering er vuggestue- og børnehavebørn sammen. Det vil sige, de spiser sammen og deler lokaler såvel ude som inde. Til vores morgensamling gør vi opmærksom på, hvem der ikke er kommet i dag, og om vedkommende har fri eller er syg. Det er dejligt for barnet, når det vender tilbage, at resten af gruppen ved, det har været væk, og det har været savnet.

Vi skaber i løbet af dagen forskellige fællesskaber ved at dele børnene op i mindre grupper. Når vi deler børnene i mindre grupper - både når vi spiser, men også når vi tager på tur - sikrer vi, at alle får lov til at give udtryk for deres mening, og at alle bliver hørt. Vi deler børnene ud fra pædagogiske overvejelser: vil vi dyrke/styrke/udfordre/skabe en ny relation, ud fra børnenes nærmeste udviklingszone (det betyder ofte, at vi deler ud fra alder), ud fra aktiviteten.

Alle børn er vigtige for fællesskabet, og alle har sin andel i, at hverdagen fungerer på Grønnegården. Det gør vi ved at lade børnene deltage også i de praktiske gøremål: ordne vasketøj, fodre dyr og muge ud, købe ind og lave mad, luge ukrudt og høste, låne bøger på biblioteket.

En god fælles oplevelse er med til at styrke fællesskabet. Det gør vi ved hjælp af ture ud af huset, men også vores traditioner som blandt andet indeholder en overnatning for de to ældste årgange, er med til at styrke fællesskabet. Der opstår en særlig følelse, når børn skal puttes sammen og sove ved siden af deres bedste venner. Det samme oplever vi, når vi til hverdag holder afslapning over middag. At falde i søvn og vågne igen sammen med sine venner er noget særligt og at være der for barnet i en sårbar situation, som det kan være når det skal falde i søvn, er med til at styrke relationen barn-voksen imellem.

Selv om vores hus er lille er der stadig mulighed for at ændre på læringsmiljøet, så det passer til den aktuelle børnegruppe. Disse forandringer sker ud fra daglige refleksioner men også fælles refleksioner på et personalemøde. Vi har ikke mulighed for at lave et rum til den vilde leg, derfor bruger vi uderummet og nærområdet meget. Vi går i haven, i skoven eller cykler ud i hallen, hvor der er rig mulighed for at være fysisk aktive. Legetøj og de fleste materialer opbevares steder, hvor børn selv kan finde det frem. Kun maling står på øverste hylde i skabet da vi også har vuggestuebørn.

Vi er fornyelig blevet opmærksomme på værdien i at dele uderummet op i læringsrum. Vi er derfor i gang med at indrette legehuse med møbler og dukker, og på terrassen har vi anskaffet en kommode til blandt andet tegnesager. I øjeblikket har vi i det ene hjørne indrettet en lille købmandsbutik. Dog vægter vi stadig at udfordre den frie fantasi både på legepladsen, men også når vi færdes i nærområdet ved at skabe lege med det, vi finder, der hvor vi er.

Vi veksler mellem at gå foran, ved siden af og bag ved barnet – mellem at være spontane, planlægge aktiviteter og følge børnenes idéer. Vores hverdag indeholder både faste punkter og selvvalgte aktiviteter, og vi vægter, at børnene deltager i alle aktiviteter ex. dække bord, tømme opvaskemaskine, bage boller, fodre dyr. Deltagelsen afhænger af det enkelte barns forudsætninger.

Børn lærer ved blandt andet at øve sig - og det tager tid. Vi er bevidste om at give børn den tid, der skal til. Derfor tager vi os gerne god tid både til at få tøj på, men også til at vi ikke nødvendigvis skal være hjemme til et bestemt tidspunkt, når vi tager på tur. Vi tager den tid, der skal til.

Vi sørger for, der er et fælles tredje blandt andet ved at have billeder ved puslebordet, som barnet kan få i hånden og som giver genstand for megen snak.

Vi har efterhånden fået en arbejdsplan, der sikrer, at der er voksne om eftermiddagen, så der er tid til andet end at sende hjem.

Forældrene er en vigtig del af børns læring. Derfor inddrager vi dem gerne. Vi fortæller om deres barns udvikling og trivsel, vi beskriver stemninger og vejleder, når der er brug for det.

For personalets læring bruger vi daglige og planlagte refleksioner. Vi laver SMTTE på aktiviteter og daglige rutiner for at sikre, der sker den læring, vi ønsker - for både børn og voksne.

Vi prioriterer den daglige snak ved aflevering og afhentning højt. Det skal være en god situation for både barnet og forældrene, så begge parter kan få en god dag, men der skal også være tid til at overlevere viden, der kan være nyttig for resten af dagen for at sikre barnets trivsel. I et lille hus som vores, kender vi alle barnet og har været i kontakt med det i løbet af dagen. Derfor kan forældrene henvende sig til os alle.

Vi afholder forældresamtaler, hvor der er tid og ro til at få snakket om barnets udvikling og tid til, at vi kan vejlede, hvis der er behov for det. Samtaler kan være planlagt eller ønsket af os, men det kan også være forældrene, der har ønske om en samtale.

En gang om året holder vi et forældremøde. Her snakker vi emner fra dagligdagen, og der er afsat tid til, at forældrene indbyrdes kan udveksle meninger og holdninger. Dette ender i noget på skrift, som enten personalet eller Forældrebestyrelsen kan arbejde videre med.

Forældrebestyrelsen afholder mellem 4 og 6 møder om året. Forud for hvert møde opfordres resten af forældregruppen til at komme med punkter, hvis de har noget, de gerne vil have drøftet.

Desuden har vi forældrekaffe nogle gange om året, en årlig arbejdslørdag samt andre arrangementer hvor forældre, børn og personale får en fælles oplevelse mere uformelt.

Vi sender nyhedsbreve til hjemmet med informationer efter behov. Sammen med forældrene har vi en Facebookgruppe, hvor vi dokumenterer vores hverdag.

I dagligdagen opholder vi os på gulvet i øjenhøjde med børnene, klar til at guide og hjælpe et barn i den udsatte position, det måtte være i. Vi italesætter det over for børnene, når et barn er i en udsat position, så alle får en forståelse og kan hjælpe på vej eller tage hensyn.

Når vi deler børnene i mindre grupper, sker det ud fra pædagogiske overvejelser og dermed også med hensyn til barnet i en udsat position. I den lille gruppe er det nemmere at tage de hensyn, der kræves, for at hjælpe barnet ud af sin position.

Er der behov for det, kan vi indrette det fysiske læringsmiljø, så barnet i en udsat position bliver hjulpet, så gør vi det.

Vi har en pædagog, der deltager i temadage omkring børn i udsatte positioner og som har taget diplom modul omkring emnet. Her er viden at hente for resten af personalet.

Vi er i tæt dialog med forældrene og afholder eventuelt ekstra samtaler. I samarbejde med forældrene henter vi hjælp eller sparring hos PPR.

Skal vi modtage et barn fra dagplejen, opfordrer vi til, at dagplejeren kommer på besøg sammen med barnet. Også forældrene opfordres til at besøge os et par gange inden opstart - individuelt alt efter hvad der er barnets behov.

Er det en overgang fra vuggestue til børnehave i vores eget hus, markerer vi det med flag og langbord som andre mærkedage. Dette for at gøre børnene opmærksomme på overgangen, da der ikke er andre synlige tegn på overgangen.

For de ældste børn er der et samarbejde med skole, SFO og de to andre institutioner i byen. Vi besøger hinanden og tager sammen på ture, for at børnene kan lære hinanden og deres skole og SFO at kende. Vi overleverer børnene med en samtale og i enkelte tilfælde deltager forældrene og PPR.

Er der tale om en anden skole end distriktsskolen, tager vi på besøg på barnets skole og afholder ligeledes en overleveringssamtale.

I forberedelserne på det kommende skoleliv har vi det sidste år i børnehaven en særlig gruppe for de ældste børn, som vi prioriterer højt. Det vil sige, er den pædagog der sædvanligvis har dem ikke på arbejde, får de en "vikar".

Det fælles pædagogiske grundlag og de seks læreplanstemaer i den styrkede pædagogiske læreplan

udgør den forståelse samt tilgang, hvorpå der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og

dannelse. Læreplanen udgør rammen for den pædagogiske kvalitet, der skal udvikles igennem den

pædagogiske dagligdag, rutinesituationer, lege- og læringsmiljøer, pædagogiske aktiviteter og andre

tilbud, som børnene tilbydes. Under tilsynsmødet afspejler drøftelserne, at der arbejdes med elementerne i det pædagogiske grundlag, hvilket observationerne også afspejler.

Vi har en sprogvejleder i huset

Vi har valgt at sprogvurdere alle børn i alderen 2,10-3,6 år.

Vi har benyttet ministeriets sprogvurderingsmateriale men er nu blevet tilknyttet Hjernen & Hjertet.

Ja

Det kommer an på udfordringen og det pågældende barn.

Vi bruger følgende metoder:

• at vi deler os i små grupper, giver det enkelte barn mulighed for at øve sproget. Her er bedre mulighed for at lave aktiviteter, der støtter den sproglige udvikling, og det er nemmere at komme til orde

• i nogle tilfælde er vi opmærksomme på at have sprogstimulering i det tidsrum, vi holder samling. Her sidder vi med en lille gruppe børn. Et eller to af børnene er valgt, så de både er gode sproglige rollemodeller men også kan give plads til det barn, der skal øve sig

• i andre tilfælde går vi fra med barnet sammen med at andet barn. Her laver vi mere konkrete ting/øvelser eller lege

• i de sidste tilfælde kontakter vi tale- og hørekonsulenten

Vi har forældrene med i arbejdet med barnet. Vi vejleder, holder samtaler og snakker løbende i garderoben.

I dagligdagen er vi opmærksomme på at gentage det, barnet siger korrekt. Desuden læser vi hver dag og har forskellige rutiner, hvor der er tid og ro til samtale (dyrepasser, spisning)

Vi evaluerer til personalemøder og sammen med forældrene til samtaler eller via en snak i garderoben. I nogle tilfælde laver vi sprogvurderingen igen for at se, om der er sket de fremskridt, vi ønskede eller om tiden har arbejdet med barnet. Der kan også være tilfælde, hvor det giver mere mening at benytte Palle Post eller TRAS. Har vi haft en tale- hørekonsulent med i arbejdet er det ofte hende, der evaluerer og giver os resultatet.

Vi benytter også PPR til koordineringsmøderne, når vi evaluerer.

Ja

Vi snakker løbende med forældrene i garderoben, hvor vi vender idéer og muligheder i arbejdet med sprogstimulering. Der er også altid tid til en samtale, hvor vi har mere ro til at snakke i dybden. Her er der mulighed for, at husets sprogvejleder deltager.

Er der møde med tale- hørekonsulenten inviteres forældrene til at deltage. Vi er så heldige, at den konsulent, der er tilknyttet vores hus, er fleksibel og lægger møderne, så hun har mulighed for at deltage.

Under tilsynsdialogen uddybes opmærksomheden og arbejdet med sprog og sprogstimulering, som prioriteres i Grønnegården. Arbejdet med sprogvurdering lever op til dagtilbudslovens §11 herom og punktet giver ikke anledning til yderligere bemærkninger.

Den næste tid vil vi bruge på det fysiske læringsrum udenfor.

Vi vil gøre læreplanen synlig - hænge udpluk op på væggen.

Vi skal lave flere SMTTE - sætte tid af til det på personalemøder.

Data fra KIDS observationer foretaget i forbindelse med tilsynet af henholdsvis leder,

observationspædagog og tilsynsførende er gennemgået og drøftet forinden tilsynet såvel som på

tilsynsmødet. Med data fra KIDS observationer som baggrund er tilsynets øvrige datagrundlag, i form af forældretilfredshedsundersøgelse, dialogprofilvurdering og egenvurdering af temaerne om det

pædagogiske grundlag i den pædagogiske læreplan, også blevet gennemgået og drøftet efter behov og

relevans.

Under tilsynsmødet førte den samlede data til konstruktive drøftelser af pædagogisk praksis samt ledelse, hvor leder, observationspædagog og tilsynsførende drøftede og udpegede styrker samt

udviklingspotentialer i forhold til den fremtidige pædagogiske praksis.

Datagrundlaget for at vurdere den pædagogiske kvalitet og ligeså udpege udviklingspotentialer er således grundigt behandlet og på den baggrund, giver det anmeldte tilsyn 2022 i Grønnegården ingen anledning til anmærkninger eller bekymringer.

I tilsynsdialogen har leder og tilsynsførende drøftet hvilke opfølgningspunkter, der aftales, hvilket

fremgår af det nedenstående. Det er op til leder, at prioritere det videre arbejde med egne og

tilsynsførende anbefalinger.

Tilsynsrapporten offentliggøres på hjemmesiden.

Tak for denne gang.

Relationer:

Respons: At styrke den sproglige dimension af responsen, som sætter ord på den voksnes handlinger med fokus særligt på de yngste i situationer, hvor samværet er aldersintegreret.

Bekræftelse: At styrke brugen af bekræftelsen til at sætte ord på børnenes intentioner, behov mv. for at støtte barnet i dets behov og undersøge, om barnet er forstået ret og/eller komme med hypoteser for at undersøge perspektivet nærmere.

Leg og aktivitet:

At undersøge balancen mellem vokseninitierede planlagte lege- og aktivitetsformer som tilbud, børnene kan vælge til og fra og lege-/aktivitetsformer, alle børnene eller bestemte børnegrupper skal være med til.

At styrke opmærksomheden på at beskytte lege mod forstyrrelser fra andre lege- og aktivitetsformer, gennemgang, støj og lignende fx gennem facilitering, styrket afskærmning og udvikling af rum i rummet.

At styrke opmærksomheden på, at vokseninitierede lege- og aktivitetsformer giver alle børn alsidige muligheder for at erfare bredt og udtrykke sig med forskellige udtryksformer.

Fysisk omgivelser:

Styrk opdelingen af rum i rummet gennem styrket afskærmning, brugen af huletæpper, relevante legetæpper med videre således, at der er mulighed for at børnene kan fordele sig og afgrænse sig fra det øvrige rum.

Udvide mulighederne for legeområder på legepladsen, som understøtter leg med legeredskaber, materialer og legesager, gemmesteder og lignende.